Bjørnefamilien Navnebevis Navnet Bjørn Stamtræ AP Bjørn Stamtræer Ansgar fortæller Sang om Ansgar Erik fortæller Mikael fortæller Helge fortæller Anton A Bjørn Bjørnefest 2008 Bjørnefest 2006 Gamle billeder Adressebog e-mail me

Fortalt af Erik Bjørn og redigeret af Ole Bjørn. Teksten i kursiv er Hans Bjørns egne kommentarer.

 

Min første barndom

Jeg vil begynde lidt før jeg blev født. I 1912 blev min far og mor gift i Sporup kirke og flyttede hen på sommeren ind i en lille købmandsforretning på Farre Hede. Det var en forretning, som farbror Johannes havde startet og haft et stykke tid, inden han flyttede til Århus og senere til København. Købmandsforretningen var bygget på et stykke jord, som var taget fra bedstefars ejendom. Forretningen og huset, de boede i var bygget sammen. Jeg husker, at bag ved selve forretningen var et lokale, der brugtes til fester og lignende. Mine forældre havde forretningen i årene fra 1912/13 og til de flyttede i 1923. De var nogle af de første på egnen, der fik telefon,  jeg tror, de havde tlf. nr.2.

De var de første deromkring, der fik bil. Jeg tror det var en Maxwell. En bil med bremseer udenfor og uden afviser. I 1913  - den 17.juni - blev min storebroder Ansgar født. (Han døde den 30.11.1996.)

Så kommer vi hen til den 24.5.1915, hvor jeg blev født. Jeg kan ikke huske noget før fra 1919, da min bedstemor døde. På det tidspunkt boede hun og min bedstefar i den ene ende af huset. Jeg kan huske en lang række af hestekøretøjer bag efter vognen med kisten - der var jo ingen biler dengang.

I skole.

Hen på sommeren - vel i august - 1922 begyndte jeg at gå i skole i Farre Hede Skole, som lå 2 km fra mit hjem. Vi var ikke så mange, og der var kun to klasser i skolen. Jeg kan huske læreren i Farre, han havde en masse bier.  Jeg gik der godt et år, så solgte min far forretningen og forpagtede en forretning ved Framlev Korsvej. Jeg kom i skole i Framlev hos lærer Helbo. Skolen lå mellem Forsamlingshuset og kirken, og der var ca. en km dertil. Kort tid efter - jeg tror i 1924 - byggeder de en ny skole oppe ved Randers - Skanderborg landevej, ved nedkørselen til byen. Lærer Helbo flyttede med til den ny skole.

Vi flytter til Framlev Korsvej.

I 1923 flyttede vi til Framlev Korsvej, hvor min far forpagtede en forretning på hjørnet af Århus - Silkeborg Landevej og Randers - Skanderborg Landevej. På det tidspunkt var der kun ganske få huse ved korsvejen, der var en landejendom, et par huse og et autoværksted med benzintank, som Hans Leth havde og som Niels Leth overtog efter ham.

Bedstefar (min fars far) boede hos i disse år, efter at han var blevet ene. Han fik aldersrente på 50 kr om måneden. Mor fik de 45 kr til kosten, man han brugte heller ikke meget, han hverken røg eller drak. Om sommeren kørte han ud med sin trillebør og le og slog græs i vejgrøfterne rundt omkring til gårdenes dyr.

Til forretningen  hørte en del jord, som dengang var  lejet ud til en landmand. Forretningen, der havde været lukket et par år,  omfattede også et Tuborg-depot, og far kørte øl og vand ud med en lille lastbil,  hvor ladet kunne tages af, og den kunne så laves om til  personbil. Turene gik bl.a. til Tilset, Mundelstrup og Stjær. Dette skete om eftermiddagen, mens mor passede forretningen. Om søndagen blev den brugt til at køre ture i. Mor var en del syg dengang, så hun kunne ikke blive ved med at klare arbejdet, så det kunne ikke blive ved at gå med forretningen.

 

 

 

 

Ud at tjene

Jeg kom ud at tjene det år, jeg fyldte 10 år - det var i 1925, og det gik til på følgende måde: Ansgar var kommet til Sjelle og tjente på en gård, det var der jo en del der kom dengang.En svoger til Ansgars husbond manglede en tjenestedreng for sommeren, og havde spurgt Ansgar om han kendte en dreng, hah kunne fæste  til hjælp i det daglige arbejde.

Han foreslog en kammerat, Aage Holm, som boede på Framlev Korsvej, ved siden af os. Så en dag kom Jens Haurum, som manden hed, kørende  i jumbe -  en lille tohjulet vogn med hest foran. Jeg skulle holde hesten, mens han var inde for at snakke med Aages forældre. Det blev der nu ikke noget ud af, for Aage skulle sove hjemme om natten, og der var for langt frem og tilbage. Så var det jo jeg sagde, at han kunne få mig, og det blev så bestemt af os. Men så kom mor og sagde, at jeg var for lille. Han mente, at vi kunne prøve og ellers kunne jeg jo komme hjem igen.

Jeg blev der i fire somre, og blev meget glad for familien Haurum, og har jævnligt besøgt dem lige siden. Familien bestod af Jens og Mette Marie samt voksne sønner Poul, Kresten og Jakob , der tjente hjemme som karle på skift. Herudover var der en datter Alma, der tjente som pige. I  mange år besøgte vi af og til Poul og hans kone, da de overtog gården. Alma har vi også haft lidt forbindelse med indtil nu. Den første sommer fik jeg 50 kr + kost og logi for et halvt års arbejde.

Jeg lavede meget forskellig. Jeg skulle f.eks. sørge for at få køerne ud på græs og hjem igen, når de skulle malkes. De stod i tøjr, og skulle også flyttes 3 til 4 gange om dagen. Jeg tror, de havde en 12 - 13 køer. Kalvene skulle have mælk og flyttes.Om aftenen skulle der tages mod smågrise, så søerne ikke lagde sig på dem. Der skulle muges ved både køer og grise, og ellers var der jo arbejde med høet, roerne og høsten. Bag ved gården lå der et par store læs grene, så når jeg ikke havde andet at lave, kunne jeg hugge pinde til brug i komfuret.Vi havde en samlingsplads lige udenfor gården, hvor karlene spillede kegler om aftenen.Vi drenge var kejlerejsere og fik 5-10 øre for en pot, og når vi havde penge nok, gik turen op til bageren i den anden ende af byen.

Vi gik i skole 3 dage om ugen fra kl 7 til 12, så jeg skulle jo også læse lektier om aftenen.Jeg havde det godt i Sjælle Skole om sommeren og i Framlev Skole om vinteren. Ansgar blev der også i fire år og var der et år efter, han blev konfirmeret.

Ud at tjene rigtigt.

I 1929 begyndte jeg at gå til præst. Det var  i Harlev  præstegård, og da jeg var blevet konfirmeret kunne jeg komme ud at tjene rigtigt. Jeg fik plads hos Kristian Gaardsted  i Gammel Mose ved Framlev,  og derefter hos Karl Holm. Her blev det kun  et halvt år, da  jeg fik en dårlig arm, og måtte stoppe.Jeg var så  mælkedreng et års tid hos far, der kørte med mælk til Århus. Jeg fik lidt løn hos ham, og jeg fik drikkepenge af kunderne. Om aftenen gik jeg til gymnastik i Forsamlingshuset i Framlev og til Ungdomsmøder. Vi var altid mange samlet om aftenen, mest ved Niels Rasmussen og Ingvar Jensen, de var jo selv mange. Jeg kom derefter til Framlevgård et ½ år som 3.karl og derefter 2 år som fodermester. Derefter kom jeg til Saksild på en lille gård. Jeg fik pladsen gennem en annonce i avisen, og jeg var der et år. Jeg kan huske at far og mor var inde at besøge mig i mælkbilen, mens jeg tjente der.Det viste sig at far kendte mandens forældre, så de blev inviteret på besøg.

 

Mælkekørsel.

Mejeriet Moselund i Harlev havde planer om at udvide mælkekørselen til Århus, og far begyndte at køre mælk  i 1928/29. Denne mælkekørsel havde han til krigen begyndte, hvorefter han - som så mange andre, der kørte med mælk - måtte stoppe. Der blev givet en erstatning i forbindelse med ophøret, men det var nu ikke ret meget. Tidligt om morgenen blev vognen læsset med mælk på mejeriet og derefter gik turen til Århus til en del kunder som f.eks. mejeriudsalg, institutioner og private. I 1930 - året efter konfirmationen - hjalp jeg som mælkedreng.

 Mine forældre flytter ned til Framlev by.

De købte et lille rødt landsbyhus skråt overfor smeden. Far fortsatte med at køre mælk og have øl-og sodavandsdepot derfra. Far lejede et stykke jord af smeden Per David  og byggede en stor dobbelt-garage til mælkebilen og til en mindre bil. På et af de første billeder, der er taget dengang kan vi se at det karakteristiske hvide stakit ikke er med. Da krigen, kom stoppede mælkekørselen, og far gik så i gang med at være rejsebud mellem Framlevområdet og Århus. Under krigen måtte han tage med toget fra Harlev -Hammelbanen - og han havde så en cykel med lad inde i Århus, og kunne køre rundt til kunder på den. Han ordnede banksagerog  købte tøj for folk. Han havde æg, kyllinger  og andet med til f.eks pensionater og institutioner.

Hadsten Højskole.

Fra 3.november 1934 til 1.april 35 var jeg elev på Hadsten Højskole og jeg blev ved at komme på højskolen i mange år. Jeg blev formand for elevforeningen  i 1938 og var det i 24 år indtil 1962. Vi blev ved med at have en god forbindelse til højskolen i mange år. Det var bl.a. en tradition, at lærere og elever besøgte os en sommerdag på cykel, og det begyndte, mens vi boede i Skovbo og fortsatte på Sandagergård og da vi flyttede til Framlev, selv om der var 20 km dertil. Forbindelsen til højskolen kom til at betyde meget for os i mange år. Vi var til elevstævner og forskellige sammenkomster gennem alle årene og havde derigennem mange gode venner og bekendte. Dot  begyndte på højskolen maj 1935, og vi traf hinanden der om sommeren 1935. Vi giftede os i  den 2.7.1938.

Soldat i Randers.

Jeg blev soldat i slutningen af oktober 35 til april 36. Soldatertiden aftjente jeg ved dragonerne i Randers, det var jo ikke langt at rejse. Jeg fik mange gode soldaterkammerater. Flere af dem  var med hjemme i Framlev, og jeg var også på besøg hos flere af dem. Nogle har jeg holdt forbindelse med i mange år, og enkelte næsten til nu. Nu er de vidst døde allesammen, men jeg var jo også en af de yngste. I 1939 - året efter vi var blevet gift - blev jeg indkaldt igen på grund af krigen. Jeg arbejdede på Højskolegården lige til jeg blev soldat, og begyndte der igen, da jeg blev hjemsendt.

1936 - dev.første gang jeg var med i Framlev

Frugtplantagen

Ved siden af højskolen var en frugtplantage, der var solgt fra højskolen omkring 1930. Fra 1.april 35 var jeg  på Højskolegårdens Frugtplantage, og jeg blev der til 1940. Der hørte  26 tdr.land til frugtplantagen. Da jeg begyndte, var der kun  lidt af det  plantet til. Blommer, kirsebær hjalp jeg med at plante. De var to om at drive plantagen, og jeg  arbejdede for Frederik Petersen, der skulle lægge jord til og passe den. Gartner Rasmussen skulle passe sprøjtningen, beskæringen m.m. og så skulle de dele lige over - det gik vidst også godt nok. Krigen gav en del problemer med driften, idet Frederik Petersen måtte gå under jorden - de fandt en del våben og sprængstof i hans bistader. Sprængstoffet var beregnet til jernbanesaportage. Jeg blev ved med at arbejde for gartner Rasmussen på hans gartneri et andet sted i Hadsten.

Bedstefars og bedstemors sølvbryllup.

Sølvdbrylluppet, der blev fejret i Framlev,   var en af de store familiebegivenheder, og det var en af de første gange, Dot var med i Framlev. Hele familien var samlet ved den lejlighed. 

De første år - i ”Torbenhus”.

Vi havde købt en villa ”Torbenhus” lige ved siden af frugtplantagen. Huset kostede 12.000 kr og  var et godt, stort og flot hus, hvor vi boede på første sal og så udlejede stueetagen til den tidligere ejer, fotograf Olsen. Olsen købte det tilbage igen for 12.000 kr. Selv om det var et godt hus, var der flere ting, der skulle forbedres. Vi lavede f.eks. wc med træk og slip, og på et af vore billeder kan man se, at jeg gravede ud til septitank. Der havde ikke været lejere før, så vi blev nødt til at lave nyt køkken på 1.sal. Det blev til en god lille lejlighed med et køkken, en stue og et kammer. Der blev malet og tapetseret, og fra regnskabsbogen fra dengang kan vi se, at det kostede 40 kr at få tapetseret af en malermester nede fra Hadsten.

Der var en meget stor frugthave til huset, og det gav året igennem et godt tilskud til lønnen ved at sælge frugt. Vi solgte en  masse æbler til forskellige bl.a. gartnerforretningen nede i byen f.eks. Pigeoner og madæbler. Imellem frugttræerne havde vi hør, som blev solgt, og jeg tror vi nogle gange fik lagner som betaling. Nede i den anden ende af haven byggede jeg hønsehus, så vi havde også selv æg..Senere er der solgt to byggegrunde fra, så det har været en pæn stor grund. Der skulle også købes møbler.

Fra regnskabsbogen kan vi se, at der blev købt en spisestue til 380 kr, en divan med vægtæppe til 49 kr og et spisestel til 65 kr. Lønnen dengang var tilsvarende lav. Vi tjente 36 kr + 7 l mælk om ugen. Dot fik arbejde nogle dage om ugen på et plejehjem lige ved siden af samt lidt arbejde med at plukke æbler om efteråret. Efterhånden syntes jeg, at jeg fik for lidt i løn, og vi prøvede at supplere med en lille grøntforretning nede i Hadsten by, men det var ikke noget, der gav så meget. Ole blev født den 24.april 1940. En overgang passede vi garderobe, når der var et arrangement - f.eks. teater og lignende. Så stod Ole i barnevognen i et rum.

Krigen.

Krigen greb jo meget ind i den daglige tilværelse. En del af dem vi kendte var med i modstandsbevægelsen. Frederik på frugtplantagen, højskoleforstander Thomsen og  Clausen, der alle måtte gå under jorden og først kom hjem den 5.maj. Dagene efter den 5.maj var der jo også nogle, der blev hente de til afhøring hos politiet, fordi de havde samarbejdet med tyskerne. Vores nabo ved siden af Skovbo var også med til at hente nogle af disse folk, men da han en dag skulle have været med til at hente sin bror, meldte han fra - det ville han ikke være med til.  

Der var i det hele taget mange fra Hadsten, der var med i modstanden, måske p.g.a. jernbanen. Svend og jeg kom jo også med, men det var nylig lige inden krigen sluttede.

Dengang Bønlycke fra ” Jernit” han blev dræbt af en bombe oppe ved skoven, skulle en af os have været med, men det blev så ikke til noget. I stedet kom nogle andre oppe fra Hadsten med  til at modtage nedkastninger fra England. Falskærmen havde sat sig fast i træerne og Bønlycke ville tage det ned, men blev dræbt af en bombe. En af hans sønner købte senere Lyngbygård ved Framlev.

Grøntforretning.

Fra efteråret 39 begyndte vi at drive grøntforretning nede i byen, men boede stadig i Torbenhus. Jeg arbejdede på frugtplantagen, og Dot passede butikken. Varerne blev købt udefra, men med hensyn til moreller havde jeg en aftale med bageren, der havde et stort moreltræ.Jeg plukkede morellerne.Han fik hveranden spand og vi solgte hveranden nede i forretningen. Vi boede i ”Torbenhus” fra forået 1938 til  vi  solgte det tilbage til Olsen i??. Vi flyttede ind i en lejlighed, der lå ved siden af grøntforretningen.Vi mente det var mere praktisk at bo tættere var forretningen, og havde måske også lyst til at prøve noget andet ??

Skovbo.

Vi flyttede til Skovbo i 1942 og bedstefar kom til at bo hos os fra efteråret 42. På et af billederne kan man se den tilbygning, som bedstefar var med til at bygge. Jeg tror i 1943. Han havde værksted i den ene ende, hvor han kunne lave sit snedkerarbejde. Herudover var der vaskehus og wc. Der var en stor urtehave bag huset, og vi havde også geder, som vi malkede. Hver sommer kom der besøg fra højskolen, og på et af billederne kan man se at lærere og elever fra sommerholdet er kommet på besøg på cykel. Der kom også besøg af familien fra Randers. Det var gerne en større flok,  de tog som regel af sted sammen med tog fra Randers til Hadsten og gik så turen ud langs skoven til Skovbo. Mogens blev født 11.maj 1944.

Sandagergård og skraldekørsel.

Så en dag blev skraldet i hele Hadsten udbudt i licitation.Vi var to unge fyre, Svend Møller, der havde Sandagergård og jeg, som blev enige om at byde på det. Vi fik det,og havde det i fire år under krigen. Derefter købte vi ” Sandagergård” af Svend Møller og beholdt skraldekørsel samtidigt. Vi fæstede en karl til at hjælpe os. På Sandagergård havde vi lige efter krigen en feriedreng fra Sydslesvig. Han besøgte os senere i Framlev.

 Vi flytter til Framlev.

I 1947 stoppede vi med at køre skrald for kommunen, idet en anden fik licitationen. Vi solgte Sandagergård, fordi det ikke var nok i sig selv. Der skulle findes noget andet. Jeg overvejede et starte som rejsebud til Randers, men så ringede far og fortalte, at købmandsforretningen i Framlev blev sat til salg. Jeg cyklede derhen for at se på det, og resultatet blev, at vi købte forretningen til overtagelse 11. maj 47. En kort tid boede vi på højskolen, indtil vi kunne flytte til Framlev.

Det var ikke meget forretning, der var tilbage, efter den tidligere købmand  Andersen, men med årene blev det bedre. Vi købte den for 27.000 kr Vi udbetalte 5000 kr, fik et lån på 9.000 kr og skyldte fru Andersen 13.000 kr. Der var næsten intet varelager, så vi fik et lån på 5.000 kr i Landbosparekassen  til at købe et varelager. Vi åbnede forretningen og begyndte at sælge den 12.5.47

Det var ikke let de første år. Der skulle jo også laves meget ved både hus og butik. Hvis man stod oppe på loftet og så op mod taget, kunne man se, at det var helt porøst og hullet, så der skulle allerførst nyt tagpap på. Stuene var bare kalket med lyserødt kalk, og tapetet havde været på fugtige vægge i 20 år. Komfuret var ubrugeligt, og haven var bare en mark. De første 2-3 år var drøje. Klaus blev født den 15.august 1948.

AP og Kirstine.

Far og mor boede stadig i huset overfor smeden, ca. 100 m fra os. Vi snakkede sammen næsten dagligt, og der var ofte familiesammenkomster.

Far kørte rejsebud mellem Framlev og Århus til et stykke op i 50 erne.

De første år blev indtjeningen suppleret med flere forskellige ”småjobs”.Der var lidt arbejde med folketælling, grisetælling, kontrol vedr. mælkekøerne og vi hakkede roer ved Karl Holm. Bedstefar var tit på besøg, og i begyndelsen af 50 erne lavede han - i en alder af 80 år - en trappe  fra gangen op til loftet. Det var en stor fordel. Vi fik råd til at holde bil, og i december 53 købte vi en lille varevogn. Det var dejligt at kunne smutte til Århus og hente varer.

Mekanikeren på korsvejen, Niels Overgård, som var en gammel legekammerat, fortalte, at der kun fandtes 10 af dem i Danmark, så hvis den skulle repareres, ville det være svært at få reservedele. Jeg solgte den igen, og i 1954 købte vi  en Ford 29, som vi havde omkring 10 år. Det var en god, flot og praktisk bil, der kunne bruges til alt muligt. Den blev brugt til at køre kul og koks i sække, den blev brugt til utallige søndagsture og den blev brugt som brudekaret til Maries og Oles bryllup i 61.

Der blev ændret en del på indretningen i huset i løbet af årene. I 1961 lavede vi en større ombygning. Hele den gamle butik og det gamle lager og udhus blev raget ned, og der blev bygget en ny butik med lager. Herudover blev der lavet  en ny baggang og  badeværelse. Imens vi byggede om, havde vi butik i den mindste af stuerne. I soveværelset var der lager, og vi sov oppe på loftet imens. Det var meget besværligt. En dag kom  øl-manden med forskellige kasser, som han bar på skulderen. En af sodavandskasserne smuttede for ham, og en del knustes inde på stuegulvet!!

Det -  og så dengang hylderne faldt ned inde i butikken - var noget af det værste. Da hylderne faldt ned, mente politibetjenten, der var med til at lave rapport til forsikringsselskabet, at det var jetjagere, der havde været årsagen, så det anførte vi som grunden. Problemet var bare, at Flyvekommandoen kunne meddele, at der ikke havde været flyvning over Østjylland i de dage.

Den 3. august 68 havde vi vores første ferie efter 21 år. Lørdag den 3.august kørte vi til Skagen med telt og var der søndag, mandag og tirsdag, med fint vejr alle dage. Mogens, Anne Grethe og Klaus passede forretningen imens. - og i 1968 fik vi centralvarme.

Der var mange aktiviteter i sådan en landforretning, og der blev solgt mange forskellige varer. Kul og koks, juletræer, petroleum, grønsager og kartofler fra haven.

Som skaffer.

Jeg havde et lille bijob som ”skaffer” over en periode. En af de første gange var i 1947 ved Knud Overgårds bryllup. Men ellers var det vidst mest i begyndelsen  og midt i  50-erne. Som regel var det ved fester i forsamlingshuset

Udflugter med kortklubben.

Pengene fra vinterens kortspil blev gerne brugt til udflugter, hvor vi lejede en ”minibus”og blev kørt ud i landet. Det første år gik turen til Fyn,. Året efter gik det til Ribeområdet og senere tog vi mod Ålborg og omegn.

Vi stopper med forretningen

I  april 1971 var jeg på posthuset og snakkede med postmesteren,om han ikke manglede en til at tage en postrute. Det viste sig, at jeg kunne begynde med det samme, men der skulle jo lige lidt tid til at sælge varelageret. Jeg kørte kun post til november, idet ruten skulle lægges om. Den skulle være større, og jeg skulle så  til at køre på knallert i stedet. Det havde jeg ikke lyst til, så jeg stoppede.

Jeg snakkede med Karl Ole i Viby om at hjælpe ham i hans en gros forretning. Der var jeg 3-4 år og Dot var der en dag om ugen, så det gik godt. I 1972 var vi på en dejlig tur til Grønland for at besøge Mogens og Anne Grete. Jeg fik en del gigt i ½ år, og var på sygehuset et par gange  om sommeren. Efter en tid blev det bedre, og derefter var jeg i Slagterringen fra efteråret 76 til 1979. Fra første januat 1979 gik jeg på efterløn - jeg var da 64 år - og havde det, til jeg kunne få folkepension i 82.

Vi flytter til Tilst.

Vi købte huset på Lyngsvinget i Tilst i påsken og fik solgt huset i Framlev i pinsen. Vi flyttede til Tilst den 7. juli 82, og har indtil nu haft mange gode år her. I 1995  holdt jeg op med at køre bil, da jeg blev 80 år. Det er meningen, at vi vil blive her på Lyngsvinget, så længe vi kan passe hus, have og os selv, så vi synes, det er tilfredsstillende.

 

 

 

 

 

 



|Bjørnefamilien| |Navnebevis| |Navnet Bjørn| |Stamtræ AP Bjørn| |Stamtræer| |Ansgar fortæller| |Sang om Ansgar| |Erik fortæller| |Mikael fortæller| |Helge fortæller| |Anton A Bjørn| |Bjørnefest 2008| |Bjørnefest 2006| |Gamle billeder| |Adressebog|